Hop til hovedindholdet

Frivilligcenter Rudersdal

Selvhjælpsgruppe for pårørende


Dato og tid

Mandag d. 8. april 2024 kl. 17:00 til mandag d. 13. maj 2024 kl. 19:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 8. april 2024 kl. 17:00

Sted

Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246A, 2840 Holte Frivilligcenter Rudersdal
Øverødvej 246A
2840 Holte

Selvhjælpsgruppe for pårørende


Arrangementsbeskrivelse

Er du tæt på et menneske med langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom, så er en selvhjælpsgruppe for pårørende måske noget for dig!

Har du så meget at gøre med at passe på en af dine kære, at du glemmer at passe på dig selv? Så er du bare en af mange pårørende, som er under så stort pres, at der er risiko for at du selv brænder ud.

Måske kender du til at føle dig overbebyrdet, alene, rådvild og magtesløs? Måske kan du nikke genkendende til følelser som uro, sorg, vrede, skam og frustration, og måske fylder bekymring for fremtiden rigtigt meget?

I denne selvhjælpsgruppe sætter vi fokus på, hvordan vi som pårørende bliver bedre til at passe på os selv – både fordi vi har brug for at se og føle os selv som andet end pårørende, men også fordi vi herigennem kan blive ved med at hjælpe vores kære, hvad enten det er et barn, en partner, en søskende, forældre eller en kær ven.

Adskillige undersøgelser viser nemlig, at pårørende er under pres:

80 % oplever, at rollen som pårørende har en negativ indflydelse på deres eget helbred (Alzheimerforeningen 2018).

59 % oplever stress (Kræftens bekæmpelse 2017).

85 % oplever utilstrækkelig hjælp til at håndtere deres situation (Bedre Psykiatri 2018).

Hvad er en selvhjælpsgruppe?

Selvhjælpsgruppen bygger på gensidighed, ligeværd og medmenneskelighed.

I selvhjælpsgruppen skaber vi et frivilligt, fortroligt og trygt rum, hvor vi ud fra fælles principper taler om alt det, der ligger os på sinde som pårørende. Der er ikke tale om et terapiforløb. 

Samtalen er omdrejningspunktet, og igennem den deler vi erfaringer, spejler hinanden, lytter og lærer af hinanden. I samværet med andre pårørende i lignende situationer kan vi opleve en dyb og erfaringsbaseret forståelse, som er helt forskellig fra den, vi kan opnå med venner, kolleger og den øvrige familie.

Hvem kan deltage?

Selvhjælpsgruppen er for voksne, som er tæt på et menneske med en langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom, hvad enten den er fysisk eller psykisk.  

Hvad sker der?

Selvhjælpsgruppen består af 5 - 8 deltagere.  

Hvem styrer gruppen?

Selvhjælpsgruppen faciliteres af Patricia og Lena som er frivillige i Frivilligcenter Rudersdal. 

Hvornår?

Selvhjælpsgruppen mødes 6 mandage fra kl. 17.00 - 19.00 med start mandag den 8/4 2024.   Derefter mødes gruppen mandage den 15/4, 22/4, 29/4, 6/5 og 13/5

Hvor? 

Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 A, 2840 Holte, Frivilligcenter Rudersdal

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Frivilligcenter Rudersdal
Tlf: +45 45890056
info@frivilligcentret.dk

Kontaktinformation til arrangør

Frivilligcenter Rudersdal
Tlf: +45 45890056
info@frivilligcentret.dk