Hop til hovedindholdet

Frivilligcenter Rudersdal

Mailrådgivning om økonomi og gæld


Dato og tid

Tirsdag d. 23. november 2021 kl. 09:00 til tirsdag d. 23. august 2022 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 23. august 2022 kl. 09:00

Sted

Frivilligcenter Rudersdal Frivilligcenter Rudersdal

Mailrådgivning om økonomi og gæld


Arrangementsbeskrivelse

Gratis, anonym, fortrolig og uvildig rådgivning i Frivilligcenter Rudersdal giver rådgivning pr. mail

Er din gæld blevet helt uoverskuelig og har du ikke andre muligheder for at få hjælp, kan du få gratis og anonym rådgivning i Økonomi- og gældsrådgivning i Frivilligcenter Rudersdal.

Frivillige med uddannelse og erfaring indenfor økonomi, jura og det sociale område er klar til at hjælpe hver tirsdag eftermiddag.

Du kan få hjælp til at få styr på din økonomi. Vi hjælper dig f.eks. med:

  • at lægge et budget som kan holde med din nuværende indtægt
  • at vurdere om betingelserne for at opnå gældssanering gennem skifteretten er til stede og hjælper dig med at udfylde ansøgningsskemaet
  • at rette henvendelse til dine kreditorer for at lave aftaler
  • at få bedre styr på situationen, hvis din bolig er ved at gå på tvangsauktion eller hvis du ikke har penge til den månedlige ydelse på bil eller andet som er købt på afbetaling eller hvis du ikke har penge til at betale din gæld til skat
  • at lave en handleplan for fremtiden.

Kort sagt, varetager vi helt dine interesser i alle spørgsmål om gæld og den økonomi som er nødvendig for at få det hele til at hænge sammen.

Du møder
Jørgen Cardél er pensioneret advokat og statsautoriseret ejendomsmægler og har mange års erfaring som frivillig i gældsrådgivningen i Forbrugerrådet Tænk.

Rådgiverne kender systemet og har tavshedspligt. Vi sætter en time af til dit første besøg.

Rådgivningen
Rådgivningen finder sted tirsdage kl. 15 - 18 i Frivilligcenter Rudersdal på Øverødvej 246A, 2840 Holte.

Rådgivningen er gratis, fortrolig og anonym. Du bestemmer selv, hvordan du vil benytte vores råd. Ansvaret er stadig dit eget.

Tilmelding
Hvis du ønsker mailrådgivning bedes du beskrive hvilke problermer, du ønsker at få løst på: okonomioggaeldsraadgivning@gmail.com