Hop til hovedindholdet

Frivilligcenter Rudersdal

Temamøde for pårørende


Dato og tid

Tirsdag d. 9. maj 2023 kl. 17:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 9. maj 2023 kl. 12:00

Sted

Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246A, 2840 Holte Frivilligcenter Rudersdal
Øverødvej 246A
2840 Holte

Temamøde for pårørende


Arrangementsbeskrivelse

Få ny viden om konsekvenserne af at leve som pårørende og få bedre styr på hverdagen som nærtstående til en syg.

Gratis temamøde tirsdag den 9. maj kl. 17.00 – 19.00, Frivilligcentret, Øverødvej 246A, 2840 Holte.

Pårørendes udfordringer er omfattende og kan have konsekvenser for de pårørendes helbred og trivsel.

Næsten halvdelen af alle pårørende udvikler selv symptomer som stress, mistrivsel og nedtrykthed, viser undersøgelser fra Foreningen Pårørende i Danmark. Undersøgelsen bekræftes af patientforeninger. Bedre Psykiatri melder at hver anden pårørende i psykiatrien føler sig psykisk belastet, hver tredje forælder til et barn med epilepsi har posttraumatisk stress, viser undersøgelser fra Epilepsiforeningen. 1 ud af 5 pårørende til kræftpatienter oplever et generelt dårligere helbred, viser undersøgelser fra Kræftens bekæmpelse osv.

Næsten hver tredje dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme og pårørende er en enorm ressource for både patienten og sundhedsvæsenet. Pårørende kender den nærtståendes behov, symptomer og sygdom. Men pårørende belastes selv, når deres nærmeste rammes af alvorlig sygdom, handicap mv. At være pårørende kan have en række negative psykiske, fysiske og sociale konsekvenser.

At passe på sig selv

På temamødet for pårørende til langvarigt syge går vi tæt på konsekvenserne af at leve som nærtstående omsorgsgiver. Men vi kigger også på, hvordan vi som pårørende kan blive bedre til at passe på os selv samtidig med, at vi er der for vores nære og kære.

Du får en præsentation af selvhjælpsgruppen for pårørende, vi involverer dig i en snak om hverdagens udfordringer og du får et enkelt værktøj med hjem.

Du møder

Du møder blandt Tilka Schneider, som er frivillig facilitator af selvhjælpsgruppen for pårørende i Frivilligcenter Rudersdal. Tilka er selv pårørende og har egen erfaring med, hvor svært det kan være. Tilka trækker også på erfaring som bestyrelsesmedlem i SIND Rudersdal, i Danske Handicaporganisationer i Rudersdal og som medlem af Handicaprådet i Rudersdal Kommune. Desuden er hun pårørenderepræsentant i Region Hovedstadens Psykiatris ”Forum for recovery”. Hun er uddannet retoriker, ergoterapeut og systemisk anerkendende coach og har jobmæssigt været tillidsmand, underviser, uddannelsesvejleder og ledelses- og udviklingskonsulent.

Gratis selvhjælpsgruppe for pårørende

Se også det gratis selvhjælpsgruppe for pårørende som foregår i Frivilligcenter Rudersdal syv tirsdage med kl. 17.00 – 19.00. Første gang er tirsdag den 16. maj.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Frivilligcenter Rudersdal
Tlf: +45 45890056
info@frivilligcentret.dk

Kontaktinformation til arrangør

Frivilligcenter Rudersdal
Tlf: +45 45890056
info@frivilligcentret.dk