Power Up - en-til-en-samtaler
Samtaler med drenge og piger der har det svært med skolen
Samtaler med forældre til børn der ikke trives
Uanset om du er en dreng eller en pige, som føler at skolen er blevet for meget, eller du er forælder til et barn, der kæmper med trivslen, så står du ikke alene.
Frivilligcentret tilbyder et nyt individuelt samtaleforløb for drenge og piger, der har det svært med skolen og for forældre til børn, der mistrives.
Kom med og få et frirum, hvor du kan tale åbent, og der bliver lyttet til dig i et fortroligt rum, hvor du er fri til at dele dine tanker og følelser.
Du møder frivillige med hjertet på rette sted – mennesker med erfaring, overskud og lyst til at støtte.
Forløbet består af individuelle samtaler af tre sessioner. Forløbet er en del af projekt ”Power Up”, som også består af gruppeforløb for piger og gruppeforløb for forældre.
Piger og drenge i 6. klasse og opefter
Piger og drenge fra 6 klasse og op er velkomne til at få en snak med en voksen, der har tid, overskud og lyst til at lytte.
Kom med hvis du bøvler du med skolen, kammeraterne eller hverdagen. Vi kan tale om det, der optager dig, gå en tur, spille et spil eller lave noget kreativt – det bestemmer du. Det vigtigste er, at du føler dig tryg, bliver hørt og får et sted, hvor der er plads til lige præcis dig.
Til forældre med børn, der har det svært i skolen
Forældre til børn der mistrives er velkommen til et samtaleforløb. Mistrivsel hos børn belaster hele familien. Hos Frivilligcenter Rudersdal tilbyder vi én-til-én-samtaler til forældre, der står midt i den udfordring. Vi ved, hvor svært det kan være at finde ro, overskud og håb, når ens barn mistrives. Vores frivillige er her for at lytte, støtte og hjælpe dig med at finde fodfæstet igen.
Mød vores frivillige
Bess:
Bess er underviser og under uddannelse til psykoterapeut med mange års erfaring i trivselsforløb for børn og unge. Hun brænder for at gøre en forskel for dem, der kæmper med angst, skolepres eller sociale udfordringer. Med nærvær og faglighed hjælper hun børn og familier med at finde tryghed, selvværd og glæde i hverdagen.
Sanne:
Sanne er biokemiker, healer og astrolog med hjertet på rette sted. Hun brænder for at støtte både unge og deres forældre, når skolen føles svær, og hverdagen mister balancen. Med sin holistiske tilgang støtter hun familier med at finde ro, styrke og nye veje til trivsel.
Praktiske oplysninger
En-til-en-samtalerne foregår i Frivilligcentret eller et offentligt sted. Når du har meldt dig til forløbet, så vil du blive kontaktet og vi aftaler tidspunkt sammen.
Du kan tilmelde dig her på NemTilmeld.
Har du spørgsmål? Kontakt os info@frivilligcentret.dk eller tfl 45 89 00 56.
Power Up er et nyt trivselsprojekt for børn og unge der har det svært med skolen og for forældre. Projektet består at frivilligt styrede pigegrupper, forældregrupper og en-til-en samtaler for børn og unge og voksne.
Læs mere om pigegrupper
Læs mere om forældregrupper
Læs mere om en-til-en samtaler for drenge, piger og forældre
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 10. november 2025 kl. 00:00 til mandag d. 15. juni 2026 kl. 00:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 1. juni 2026 kl. 00:00
Sted Frivilligcenter Rudersdal
Arrangør
Frivilligcenter Rudersdal
Tlf. +45 45890056
info@frivilligcentret.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser