Sammen i Naturen. Naturgruppe for et roligere nervesystem
Naturgruppen bruger naturen til at fremme vores fysiske og psykiske velvære. Kom med ud i naturen, når vi starter et gratis seks ugers forløb til april/maj 2026.
Naturen giver ro og velvære. Forskningen viser, at ophold i naturen fremmer vores sundhed og er særlig gavnlig for mennesker, der er ramt af bl.a. stress, angst og depression og som skal komme sig efter sygdom.
Naturen hjælper kroppen med at frigive stresshormoner og det beroliger nervesystemet. Naturen er med andre ord en god ressource i forbindelse med at fremme den fysiske og mentale sundhed, øge trivsel og styrke krop og sind.
Gruppeforløb
Gruppeforløbet bygger på gensidighed, ligeværd og medmenneskelighed. I gruppen skaber vi et frivilligt, fortroligt og trygt rum, hvor vi ud fra fælles principper taler om alt det, der fylder hos os hver især. Der er ikke tale om et terapiforløb.
Vores gruppe baseres på de fire elementer: Natur, Krop, Psyke og Fællesskab.
Vi skal ud i forskellige helende naturmiljøer, øge kropsbevidstheden ved hjælp af bl.a. åndedrætsøvelser, bevægelse, sanselighed og fællesskab.
Hvem kan deltage?
Selvhjælpsgruppen er for voksne, en Naturgruppe for et roligere nervesystem. Gruppen er velegnet for mennsker som f.eks har oplevet stress, angst eller depression og som trænger til et frirum sammen med andre i naturen.
Hvert møde finder sted i naturen – uanset vejr – og man skal kunne gå ca. 2 km i moderat tempo.
Hvordan foregår møderne?
Gruppen faciliteres af frivillige der er uddannet gennem Frivilligcentre & Selvhjælp Danmarks kursus for facilitatorer og skaber et rummeligt og nærværende rum for deltagerne.
Hvornår?
Gruppen starter 15. april 2026. Derefter 29. April, 13.maj, 27. Maj, 10. Juni og 17. juni alle gange onsdage kl. 16.30-18.30
Gruppen mødes i alt 6 gange.
Hvor?
Vi kommer til at være i skov- og bålområdet i Rudersdal.
Tilmelding og kontakt
Du kan tilmelde dig vores venteliste og så vil du blive kontaktet når vi har datoer for gruppeforløbet. Tilmeld dig vores Venteliste
Har du spørgsmål kan du skrive til info@frivilligcentret.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 22. april 2026 kl. 19:00 til onsdag d. 17. juni 2026 kl. 19:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 22. april 2026 kl. 19:00
Sted
Oplyses senere
Oplyses senere
2840 Holte
Arrangør
Frivilligcenter Rudersdal
Tlf. +45 45890056
info@frivilligcentret.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser