Power Up - Forældregruppe
🌟 Et fællesskab for forældre til børn, der ikke trives
🌟tilmeld dig her
Har du lyst til at være med i et støttende og inspirerende fællesskab, hvor vi sammen udforsker veje til at finde plads til egenomsorg og dermed skabe overskud i et liv, hvor børnene og deres udfordringer risikerer at fylde meget?
📅 Datoer: Tirsdage fra 16.00 – 18.00 fra den 22. november til den 10. november. Dog ikke i uge 42 i efterårsferien.
📍 Sted: Frivilligcenter Rudersdal, lokale Akvariet, Øverødvej 246A, 2840 Holte
👭 Plads: Der er 10 pladser - tilmeld dig her - så bliver du kontaktet
📧 Tilmeld dig
Vi tager udgangspunkt i ”Iltmaske-metaforen” (kendt fra flyets sikkerhedsinstrukser: "Tag din egen iltmaske på først, før du hjælper andre"). Den minder os om, at vi skal sikre vores eget overskud og helbred for at kunne hjælpe, støtte og være noget for familien.
Har du et barn, der har det svært med skolen? Har mistrivsel sneget sig ind i familien? Vil du møde andre forældre i en lignende livssituation? Så kan dette gruppeforløb være en spændende mulighed for dig.
Du bliver en del af et trygt og inspirerende fællesskab, som bygger på gensidig forståelse og ligeværd, og hvor alle har tavshedspligt.
Hvad sker der?
Forløbet består af 7 mødegange. For hver mødegang er der et tema, som gør dig mere bevidst om dig selv og dine handlemuligheder. Vi tager afsæt i dine værdier, erfaringer og styrker, arbejder videre med dine relationer og jeres familie, dine drømme og hvad der giver dig energi og mening.
Hvert møde består af:
- Tjek ind: groundingøvelse
- Introduktion til dagens tema
- Udveksling af erfaringer
- Pause
- Der arbejdes videre med dagens tema
- Dagens møde evalueres. Hvad har du lært?
Frivillige værter for gruppen
Grupperne ledes af to voksne fra vores frivilliggruppe, der har fået et kursus i at lede gruppeforløb og er klædt på med viden om trivsel blandt børn og unge.
Power Up – Facilitatorer er
Maya Maria Raunsholt: Psykologisk og terapeutisk baggrund med fokus på det meningsfulde liv.
Merete Olesen: ICF certificeret Life&Business coach med fokus på at skabe liv i trivsel og balance.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 22. september 2026 kl. 16:00 til 18:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 21. september 2026 kl. 15:00
Sted
Frivilligcenter Rudersdal
Øverødvej 246A
2840 Holte
Arrangør
Frivilligcenter Rudersdal
Tlf. +45 45890056
info@frivilligcentret.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser