Power Up - Pigegruppe
🌟 Et frirum for piger i 7., 8. og 9. klasse 🌟
Har du lyst til at være med i et fællesskab, hvor I støtter hinanden, deler tanker og har det sjovt? Så kom med i Power Up - et trygt, hyggeligt og gratis gruppeforløb for piger i 7. 8. og 9. klasse, hvor der er plads til alle.
📅 Datoer: 8 tirsdage fra 16.00 – 18.00 fra den 3. oktober til den 24. november 2026 - på nær efterårsferien.
📍 Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A i Holte - lokale 202
👭 Plads: Der er 10 pladser
📧 Tilmeld dig
Pigegrupperne giver fællesskab, støtte, hjerterum og frirum til dig, der har brug for det. Her får du mulighed for at sætte ord på din situation i et fællesskab med andre, som er i en livssituation, som ligner din. Her er der plads til alle følelser og tanker. Her er ingen forkert.
Du bliver en del af et trygt og fortroligt fællesskab med andre, som du kan dele dine tanker, følelser og drømme med. Gruppen bygger på gensidig forståelse, ligeværd og alle har tavshedspligt.
Hvad sker der?
Vi mødes hver tirsdag i to timer. Her snakker vi sammen og laver hyggelige og kreative aktiviteter, der styrker fællesskab. Hver gang er der:
- Tjek ind – vi hører, hvordan alle har det
- Dagens tema – vi arbejder med noget, der er vigtigt for gruppen
- Fælles aktiviteter – kreative øvelser eller små sjove opgaver
- Snacks og frirunder – hvor I fortæller om noget vigtigt fra ugen
- Tjek ud – vi lukker ned sammen og ser frem til næste gang
Frivillige værter for gruppen
Gruppen ledes af tre voksne frivillige, der har fået kursus i at arbejde med børn og unge i grupper. De planlægger møderne sammen med jer og forbereder temaer, kreative aktiviteter og sjove opgaver.
Nynne Bojsen: Psykoterapeut og coach hos Familiecoaching.dk. Har mange års erfaring med trivselsforløb samt kreative aktiviteter for børn og unge. Fokus på at inspirere pigerne til at tro mere på sig selv samt skabe et trygt rum for både børn og forældre.
Bess Bønnelykke: Bess er underviser og under uddannelse til psykoterapeut med mange års erfaring i trivselsforløb for børn og unge. Hun brænder for at gøre en forskel for dem, der kæmper med angst, skolepres eller sociale udfordringer. Med nærvær og faglighed hjælper hun børn og familier med at finde tryghed, selvværd og glæde i hverdagen.
Christina Hadkins: Marketingmedarbejder og engageret i unge og psykologi. Engageret, empatisk og nysgerrig – vil skabe trygge fællesskaber, hvor piger kan spejle sig i hinanden.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 16:00 til 18:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 12:00
Sted Frivilligcenter Rudersdal
Arrangør
Frivilligcenter Rudersdal
Tlf. +45 45890056
info@frivilligcentret.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser