Healing hos Mette Krogh
Find indre ro og kom hjem i dig selv
Din krop har en naturlig evne til at finde balance. Når livet presser på, kan der opstå ubalancer – fysisk eller mentalt. Healing er en blid og støttende energiform, der hjælper kroppen med at aktivere sin egen selvhelbredende kraft og skabe ro og harmoni.
Healing er for dig, uanset om du oplever fysiske skavanker, ønsker at gå dybere i dine livstemaer eller blot har brug for en pause og et trygt rum til fordybelse. Mange oplever en dyb afslapning, indre ro og øget klarhed efter en healing. Oplevelsen er individuel, men fælles er følelsen af at komme tættere på sig selv og finde ind til sin indre ro.
Hvem kan modtage healing?
Både børn og voksne er hjerteligt velkomne. Du må dog ikke være påvirket af alkohol eller stoffer eller have en svær psykisk sygdom.
Børn skal ledsages af en voksen og er velkomne til at medbringe høretelefoner og lytte til en lydbog under healingen.
Healer
Mette Krogh har deltaget i mange selvudviklingskurser, herunder en del med Richard Moss, inklusive hans treårige mentorforløb. Disse kurser har bl.a. skærpet hendes intuition. Hun bruger sin forstærkede intuition til healing. Til daglig arbejder hun med oversættelse af kemiske og medicinske tekster.
Sådan foregår en healingssession hos Mette Krogh
En healingssession er gratis og varer 50-55 minutter.
Vi starter med en kort samtale om, hvad du ønsker støtte til. Hvis det er din første aftale hos mig, fortæller jeg lidt om en healingssessions forløb. Herefter modtager du ca. 30-40 minutters healing, og så afslutter vi med en rolig snak om oplevelsen.
Healingen foregår påklædt, liggende på en briks eller siddende på en stol. Medbring et lagen samt evt. tæppe og pude.
Tid og sted
Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj
Øverødvej 246 A, 2840 Holte
Det anbefales at modtage 1-3 sessioner med mindst 2-3 ugers mellemrum. Du kan fordele de tre gratis healinger mellem de forskellige healere, dog højst 3 gratis healinger pr. borger.
Tilmelding
Tilmelding sker her på NemTilmeld.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 28. september 2026 kl. 15:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 28. september 2026 kl. 09:00
Sted
Frivilligcenter Rudersdal
Øverødvej 246A
2840 Holte
Arrangør
Frivilligcenter Rudersdal
Tlf. +45 45890056
info@frivilligcentret.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Frivilligcenter Rudersdal bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser