Fædretræf i Rudersdal
(Ved tilmelding til Fædretræf, forventer vi, at du kan deltage til alle 7 træf. Når du har tilmeldt dig her, vil vi sende dig en velkomstmail med mere information)
📅 Tid og sted: Gruppen starter torsdag d. 22. oktober 16:30-18:30 og mødes 2 timer om ugen i syv uger. Det foregår på Kulturcenter Mantzius. (Alle datoer står længere ned på siden)
👭 Plads: Der er plads til 6 – 14 nye fædre.
📧 Det er gratis at deltage
Er du kommende eller ny far og har du lyst til at møde andre fædre, dele erfaringer og få viden og værktøjer til en god start med dit barn? Så er Fædretræf måske noget for dig.
Fædretræf er både for førstegangsfædre og flergangsfædre med yngste barn under 1 år. Det er gratis at deltage. Her kan du møde andre fædre i samme situation, spejle dig i deres erfaringer og få et netværk, du kan tage med dig videre.
Fædretræf giver dig mulighed for at:
-
Møde andre kommende og nye fædre i en lille, fast gruppe
-
Få viden om barnets udvikling, søvn, leg, følelser og hverdagen som far
-
Få konkrete værktøjer til at tackle udfordringer og hverdagen i øvrigt
-
Styrke relationen til dit barn og din tryghed i farrollen
-
Skabe nye relationer og netværk med ligesindede
Mødegangene
-
Hver gang har et tema, fx fars betydning, barnets sprog, søvn, parforholdet, fars leg og fars følelser og reaktioner
-
Fagpersoner formidler viden gennem korte videooplæg – bl.a. psykolog og fædreforsker Svend Aage Madsen
-
Der arbejdes med velafprøvede værktøjer og øvelser, fx farplaner, problemløsning og kommunikation
-
Der er god tid til samtale, sparring og hygge undervejs
Frivillige fædreguides
Hvert hold ledes af to frivillige Fædreguides, der selv er fædre.
De er uddannet til at lede forløbet og fungerer som rollemodeller, du kan sparre med.
Praktisk information
Fædretræf foregår på Kulturcenter Mantzius fra 16:30-18:30 på følgende datoer:
- 22. oktober
- 29. oktober
- 5. november
- 12. november
- 19. november
- 26. november
- 3. december
Hvis du vil vide mere kan du kontakte Kia Vakili Khatibi. Han er projektkoordinator på Frivilligcenter Rudersdal på kia@frivilligcentret.dk. Har du spørgsmål, er du også altid velkommen til at skrive.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Fædretræf!
Bag projektet
Fædretræf er en del af projektet Snart far – en god barsel, der drives af Komiteen for Sundhedsoplysning og støttes af Egmont Fonden.
I Rudersdal samarbejder Frivilligcenter Rudersdal med Sundhedsplejerskerne om at drive projektet.
Læs mere om Fædretræf på www.fædretræf.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 22. oktober 2026 kl. 16:30 til 18:30
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 22. oktober 2026 kl. 09:00
Sted
Frivilligcenter Rudersdal
Øverødvej 246A
2840 Holte
Arrangør
Frivilligcenter Rudersdal
Tlf. +45 45890056
info@frivilligcentret.dk
Vi har lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Frivilligcenter Rudersdal bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser